Kategori Arkiv:Billeder
Forår
Var lidt ude i haven i dag og nyde det dejlige vejr og solskin.. skønt at se de små fine blomster er på vej frem…
Fernisering på kunstudstilling 26.03.17
Nu skal jeg snart holde min første kunstudstilling sammen med et par andre kunstnere i Valby…
Det bliver så spændende og hvor er væggene dog blevet tomme herhjemme nu hvor alt er pakket ned.
Fernisering er 26.3 kl 14 -18 (gratis adgang). Man kan købe øl og vand, men de udstillede kunstnere vil også byde på lidt lækkert.
Ses vi ?
Fotokonkurrence
Jeg har lige lagt mit billede af “mini-palmer” (fundet mellem mine havefliser) op i en fotokonkurrence…
Hvis du synes om mit billede, vil jeg blive glad for din stemme på mig i konkurrencen 🙂
Nyt akrylmaleri
I dag malede jeg dette maleri med akrylfarve på lærred. Der er også brugt en anelse sprayfarve i kraftige farver – farverne er meget stærke og klare og motiverne er over i noget blomstrende og drømmende…
Maleriet er til salg med flot sølvfarvet ramme for i alt 1700 kr. For køb kan jeg kontaktes på siden her, eller igennem Artboost:
Salg af kunst
Link til mine tegninger og malerier
https://artboost.com/tine.angelica.nordbred
Kig forbi og se en del af de tegninger og malerier jeg har lavet tidligere.. senere vil der komme en masse nye og spændende de billeder fra ny tid også.
Herunder et eksempel på et af værkerne
Billeder af katte
I denne weekend fik jeg taget en masse billeder af katte. Se fotoserierne her
Der ligger en udfordring i at fange det rette øjeblik, når man ikke kan instruere et dyr på samme måde som man kan med en person.
Redigering af modelbillede
Så er konkurrencen med redigering af Monas portræt slut (du kan se mine billeder her) –
Mit billede blev udvalgt som et af de 10 modellen selv bedst kunne lide, sa det var lidt sjovt.
Jeg er nu tilmeldt en ny konkurrence hvor man fik frie hænder til at redigere modellen Stine Malmros, du kan se konkurrencen på Fototvlive her (der er billeder som ikke er egnet for mindreårige). Mine billeder er nummer 48 og 49, kan du lide dem, så kan du stemme på mig på siden..
Det første billede er lavet som et grafisk udtryk. Det skal minde om tegning/tryk og stilen lidt hen af art nouveau. Baggrunden med træet er fotograferet i Valbyparken, og blomsterne der er pyntet med er fotograferet i vores have…
Det andet portræt af Stine har jeg valgt at beskære en del, lysne meget og give et blåt filter. Derefter har jeg lavet en ramme på det og dekoreret med nogle blomster fra vores have (der er sat ekstra blomster på brystet til denne blog for ikke at vise noget bart – det oprindelige billede er altså lidt anderledes)…
Foto: Jan Hansen
Model: Stine Malmros
Redigering: Tine Nordbred
De sidste to eksempler er ikke med i ovennævnte konkurrence, men det var sjovt at arbejde lidt videre med det sorthvide billede og lave en ramme til det. Det første har jeg malet svage pastelfarver på, det sidste er holdt i sort-hvid
Foto som maleri
Det kan være ret sjovt at tage et foto og forvandle det til et maleri. Enten ved at bruge færdige filtre, eller ved selv at male ovenpå billedet og så evt fjerne det oprindelige foto bagefter – man kan naturligvis også kombinere begge metoder.
Billedet herunder har fået et filter først, og er derefter malet endnu mere på end det ovenover.
Portrætfoto
I dag har jeg lavet et lille forsøg med portrætfoto – Selvportræt taget gennem spejl. Det er ganske vanskeligt at fange det rette udtryk og den rette vinkel uden at kigge i kameraet, men her er resultatet – det kan godt lade sig gøre..
Dette billede har jeg givet et gult skær, hvorimod det næste har et mere grønligt skær..
Det sidste har jeg vist med et mere rødligt skær – nuancen og gløden i huden kan altså ændres en del blot ved at vælge forskellige filtre – med meget eller lidt styrke på.